|
  
Rapport fra kampen mellem Danmark og SSBF
Organisation: DPF - CMS
Published by: Pernille Toft
Date: 10/3/2017 2:16:26 PM
Category: Turneringsudvalg, Forside - Udvalg
     

Rapport fra kampen mellem Danmark og SSBF
Søndag den 01/10/2017 spillede de danske veteraner mod Sydsvenske Boule Forbund.

Der spilles om foråret i Sverige, og returkamp i Danmark om efteråret.

Kampen i foråret vandt danskerne med 34/29, så vores svenske venner var kamp klar til denne returkamp. Normalt ankommer svenskerne ca. 30 min. før spilstart, men i søndags kom de 1½ time før, så vi var godt klar over at de var ved at lægge brænde i ovnen, nu skulle de have pokalen med hjem.

Runde 1. Her vinder vi 2 tripler, svenskerne 1. Vi vinder 4 doubler, svenskerne 2. Danskerne vinder runde 1. med 14-7

Runde 2. Her vinder vi 2 tripler, svenskerne 1. Vi vinder 5 doubler, svenskerne 1. Danskerne vinder runde 2. med 16-5

Runde 3. Her vinder vi ALLE 3 tripler, og sejren er i hus, svenskerne vinder 5 doubler, og Danmark en.

I alt vinder Danmark IGEN 41/22.

Efter en lang dag, samlede vores svensker venner deres ting sammen, og drog ud i deres store Volvo og Saab, tændte de røde lygter og sivede ud i horisonten.
De er godt klar over at der skal andre boller på suppen, hvis de skal slå de danske vikinger.

Jeg vil sige tak for en dejlig dag sammen med spillerne, og tak til folkene fra Starmaster's som igen leverede et perfekt arrangement.

TU.  Erik Frederiksen


 

 


Dansk Petanque Forbund | Brøndby Stadion 20 , 2605 Brøndby | 26 28 24 45 | dpf@petanque.dk
CVR-nr.: 21 09 49 00 | Åbnings- og telefontid: Mandag - torsdag kl. 12-16 Cookies