|
  
Junior samling hos Starmasters Søndag d. 25. maj 2014
Organisation: DPF - CMS
Published by: Pernille Toft
Date: 6/10/2014 12:18:18 PM
Category: Eliteudvalget, Forside - Udvalg
     

Junior samling hos Starmasters.

 

Søndag d. 25. maj mødtes junior truppen for anden gang, og denne gang var det Starmasters der havde tilbudt at lægge baner til.

 

Efter at spillerne var samlet og der var budt velkommen og givet diverse informationer, startede spillerne med at varme op.

Derefter blev de delt op i hold som hver skulle gennemføre forskellige indlægs/-skudøvelser hvor der mellem hver øvelse var indlagt en løbeøvelse for at få pulsen lidt op.

Det var varmt og der blev serveret saftevand og frugt inden de næste øvelser skulle startes.

Resten af formiddagen gik med forskellige skud og indlægsøvelser med forskellige sværhedsgrader.

Frokosten blev indtaget med stor appetit, men det var også rigtigt lækkert det Jane og ”hendes piger” diskede op med.

Efter frokost gik vi en lille tur for lige at komme i gang igen, jeg må sige at der er en rigtig god stemning i truppen på trods af den store aldersforskel på yngste og ældste deltager.

Eftermiddagen gik med at der blev lavet to hold som spillede mod hinanden, imens resten spillede petanque bowling. Med korte intervaller blev spillerne udskiftet på de forskellige hold, så det gjaldt hele tiden om at være omstillingsparat på holdene.

Kampene fortsatte hele eftermiddagen kun afbrudt af saftevand og kage som en af spillernes mor havde sørget for.

Det er dejligt at der er så god stemning i truppen, og man er rimelig god til at dosere hvornår det er fornuftigt at pjatte og grine og hvornår man skal være seriøs.

Stor tak til Trine (Mikkel Horns mor) for dejlig kage og en kæmpe tak til Starmasters og Jane og hendes hjælpere i særdeleshed for den flotte opvartning vi fik gennem hele dagen.

Næste samling er søndag d. 22. juni i Kirke Såby.

 

Claus Berthelsen

Eliteudvalget og junior ansvarlig



 

 


Dansk Petanque Forbund | Brøndby Stadion 20 , 2605 Brøndby | 26 28 24 45 | dpf@petanque.dk
CVR-nr.: 21 09 49 00 | Åbnings- og telefontid: Mandag - torsdag kl. 12-16 Cookies