|
  
Indstilling til nominering som Årets FUnd
Organisation: DPF - CMS
Published by: Pernille Toft
Date: 12/23/2013 10:38:13 AM
Category: General
     


Dansk Petanque Forbund har indstillet Mathias Beyer til idrætsprisen "Årets Fund", og i den anledning blev han tirsdag d. 10/12 overrasket på banerne i Høng Petanque Klub, hvor forbundets næstformand Lars Lloyd var på besøg for at overrække blomster til ham.

Mathias er på alle måder en værdig kandidat til prisen.
Mathias debuterede i 2013 på U23 landsholdet, hvor han har vist fremragende fremgang og haft stor succes.
Mathias repræsenterede således Danmark ved både NM, hvor holdet vandt guld og ved EM hvor holdet vandt Bronze.

Udover at være en dygtig spiller, der lægger en stor og seriøs træningsindsats i hele tiden at forbedre sig, er Mathias også meget vellidt i truppen, hvor han betegnes som en god holdspiller og en god kammerat.

Prisen som årets fund går til den eller de unge talenter, der i 2013 har fået det største gennembrud i form af gode resultater på internationalt niveau, bemærkelsesværdig fremgang og/eller etablering på et landshold. Med prisen følger 20000kr. Alle indstillede bliver præsenteret i en særsektion, der følger med Politiken den 27/12. Her nomineres 10 kandidater som vil være med i kapløbet om at blive årets fund.



 

 


Dansk Petanque Forbund | Brøndby Stadion 20 , 2605 Brøndby | 26 28 24 45 | dpf@petanque.dk
CVR-nr.: 21 09 49 00 | Åbnings- og telefontid: Mandag - torsdag kl. 12-16 Cookies