Er din forening godt forsikret?
Organisation: DPF - CMS
Published by: Dansk Petanque Forbund
Date: 12/17/2018 11:09:13 AM
Category: General
     

DIF og DGI har indgået en fordelagtig aftale med Tryg, der gør det enklere for foreningerne at være godt dækket.







Alle foreninger, der er medlemmer af DIF eller DGI, er automatisk omfattet af en kollektiv forsikringsaftale hos Tryg.
Den omfatter:
Ansvarsforsikring
Arbejdsskadeforsikring
Psykologisk krisehjælp
Idrætsrejseforsikring
Retshjælpsforsikring
 
Men din forening kan også have brug for supplerende forsikringer for at være sikkert dækket. Dem skal din forening selv sørge for at tegne, og de afhænger af foreningens aktiviteter, hvad de ejer, om der er et klubhus med mere.
Det gælder eksempelvis: 
Erhvervsforsikring, der dækker skader på jeres inventar og udstyr eksempelvis ved brand, tyveri eller vandskade
Bygningsforsikring, der dækker skader på foreningens eget klubhus eller andre bygninger
Transportforsikring, der dækker skader på jeres sportsudstyr, eksempelvis når det transporteres i forbindelse med et stævne 
(Listen er ikke udtømmende) 
 
Du kan læse mere om fælles og egne forsikringer her
 
Få et prismatch
Aftalen mellem DIF, DGI og Tryg betyder, at din forening kan få matchet prisen på de forsikringer, de har i dag. Det gør det mere enkelt for dig at sikre, at I er godt dækket til en konkurrencedygtig pris. 
Klik her og bestil et tilbud eller bliv kontaktet af en af Trygs rådgivere.