VIGTIG information vedr. slutspil for DK og Regionalserien 2013
Organisation: DPF - CMS
Published by: Chalot Tannie Thomsen
Date: 9/20/2013 12:15:18 PM
Category: Turneringsudvalg, Forside - Udvalg
     
VIGTIG INFORMATION

Turneringsudvalget beklager at denne information ikke kom ud igår.

Den redigerede klubmappe, som er gældende i weekendens slutspil kan læses her, den vil blive sat på hjemmesiden mandag.


§ 1: Deltagelse.
Sommerlandsturneringen er danmarksmesterskab for klubhold.
Regler for Sommerlandsturneringen for klubhold (SLT), gælder for Elitedivision, 1. Division,
2. Division (1-2), Danmarksserien (1-4) samt Regionalspillet.
En klub kan kun have ét hold i henholdsvis Elitedivision, 1. Division, 2. Division og
Danmarksserien. 
Der kan tilmeldes mere end ét hold til regionalserien.

§ 2: Struktur.
Der spilles i følgende rækker:
1.En Elitedivision med 8 hold.
2.En 1. Division med 8 hold.
3.To 2. Divisioner med 8 hold i hver.
4.Fire Danmarksserier med 6 hold i hver.
5.Fire eller flere regionalpuljer, hvis antallet af tilmeldte hold giver mulighed for det. Regionalserien vil blive spillet i ”2 lag”, dvs. regionalserie for 4 mandshold og regionalserie for 7 mandshold.

Der spilles over 4 runder på de af TU fastsatte datoer. Danmarksserier og regionalserier spiller 3 runder på de af TU fastsatte datoer.
Intet regionalhold kan spille på den anden side af Storebælt før slutspillet, og der kan i kraft heraf være forskel i antallet af hold i de enkelte regionalpuljer.

§ 3: Hjemmebaner.
Hjemmebanerne fordeles efter følgende kriterier:

1.I Elitedivisionen skal Danmarksmesteren efterfølgende år tilbydes 4. runde (dobbeltrunde). Er Danmarksmesteren ikke interesseret i 4. runde, kan Danmarksmesteren frit vælge mellem 1. 2. eller 3. runde.
2.Den enkelte klub skal have hjemmebane mindst hvert tredje år, den befinder sig i samme række. 
3.Er der hold fra begge sider af Storebælt i rækken, skal der lægges minimum en runde øst og minimum en runde vest for Storebælt.

§ 4: Regler for hold.
Et klubhold består til hver holdkamp af mindst 9 og højst 10 spillere.
Et hold i regionalserien kan enten bestå af mindst 4 og højst 5 spillere eller mindst 7 og højst 8 spillere, man kan tilmelde et 4 mands hold og/eller et 7 mands hold. 4 mands hold spiller mod andre 4 mands hold og 7 mands hold mod 7 mands hold.
En spiller i divisionerne og DK serien, som har spillet 3. spillerunde, må ikke spille på et lavere rangeret hold i 4. spillerunde. Hold i regionalserien er ligestillede, dvs. at en spiller fra fx regionalserie 1 må gerne spille for samme klub på et hold i regionalserie 4 i slutspillet
Regionalholdene kan bestå at spillere fra max. 2 klubber.
For klubber med mere end 1 hold gælder følgende regler: Ingen spiller må deltage på mere en ét klubhold i samme spillerunde. 

§ 5: Holdlicens
Holdlicens er forbeholdt de spillere i klubberne som ikke har tegnet licens i 2012 og 2013.
En holdlicens er gyldig i alle runder i SLT i indeværende kalenderår. 
Der kan godt være spillere med personlig licens på et hold, der spiller på en holdlicens, men de spillere som ikke har en personlig licens, kan ikke spille på et hold der ikke har en holdlicens.
Holdlicens til 4 mands hold koster 200,00 og til et 7 mands hold koster den 350,00
Når klubben køber en holdlicens via webshop SKAL der skrives holdlederens og klubbens navn. 

§ 6: Afvikling.
Kampe i SLT spilles således:
Først spilles der 3 tripler, dernæst 4 doubler og 1 single, derefter er holdkampen færdig. 
I regionalserien for 4 mands hold spilles der først 1 triple og 1 single derefter 2 doubler, derefter er holdkampen færdig.
For 7 mands hold i regionalserien spilles der først 1 triple og 2 doubler, dernæst 2 tripler og 1 single, derefter er holdkampen færdig. 
Kampværdien er 2 point for en vundet kamp og 1 point for en uafgjort kamp 
Fra en holdkamp er slut, må der max. gå 20 minutter mellem at begge hold er færdige, og til en evt. efterfølgende holdkamp igangsættes. Fra den sidste triple i en holdkamp er afsluttet må der max. gå 10 minutter til doublerne og singlen igangsættes.

§ 7: Op og nedrykning sker efter følgende model. 
Elitedivisionen: nr. 7 og nr. 8 rykker ned.

1. Division: nr. 1 og nr. 2 rykker op hvis de er oprykningsberettiget, ellers går oprykningspladsen(erne) og nr. 7 og nr. 8 rykker ned.

2. Division: nr. 1 fra hver 2. division rykker op, hvis de er oprykningsberettiget, ellers går oprykningspladsen(erne) til de(n) næste i rækken(erne) hvor det IKKE oprykningsberettigede hold er og nr. 7 og nr. 8 rykker ned fra hver 2. division.

Danmarksserien: nr. 1 og 2 fra hver pulje går til slutspil og spiller om 4 oprykningspladser (man rykker kun op hvis man er oprykningsberettiget) og nr. 6 fra hver pulje i DK serien rykker ned. 

Regionalserien:4 oprykkere i alt efter slutspil. 
Der er 1 oprykning fra 4-mandsholdene og 3 oprykninger fra 7-mandsholdene. 
Alle 1ér og 2’er fra både 4- og 7-mands regionalserien skal til slutspil. 
I tilfælde af at et hold trækker sig fra DK serien inden spillestart 2014, skal der oprykkes et hold
fra regionalen, der vil det først være 7 mandsholdene vi finder ekstra oprykningsberettige hold
fra før vi bruger 4 mandsholdene.

I2013 spiller divisionerne over 4 runder, alle mod alle 2 gange, medens serierne spilles over
3 runder, alle mod alle 2 gange, med afsluttende medalje- samt slutspil. Dog kan der være regional-
puljer med kun 4 hold, her spiller man alle mod alle 3 gange.

§ 8: Slutspil for Danmarkserien.
I de 4 Danmarksserier gælder følgende: 1 og 2 fra hver pulje går til slutspil til september og de 4 bedst placerede hold, som er oprykningsberettigede rykker op i 2. division.

Slutspillet foregår som følgende: De 8 hold placeres i 2 puljer (A og B), hvor 1 og 2 fra hver Danmarksserie pulje bliver placeret i hver sin pulje og spiller alle mod alle om lørdagen, 1 og 2 i disse puljer er oprykkere, såfremt de er oprykningsberettigede og spiller om søndagen om pladserne 1-4. Vinderen af pulje A møder nr. 2 fra pulje B, og nr. 2 fra pulje A møder vinderen af pulje B, herefter spiller vinderne af disse 2 kampe om pladserne 1 og 2, taberne af de 2 kampe spiller om pladserne 3 og 4. 3 og 4 i pulje A og B spiller på samme måde om pladserne 5-8.

§ 9: Slutspil for Regionalserien.
Gældende for 4-mandsholdene:
Alle hold trækkes ind i en 5 holds pulje ved lodtrækning, alle de hold som var 1’ere i deres pulje starter med en vunden holdkamp, dvs. 2 point. Der spilles 3 kampe om lørdagen og 2 kampe om søndagen, det bedst placerede hold som er oprykningsberettiget vil rykke op

Gældende for 7-mandsholdene:
Alle 1’erne trækkes ind i to 4 holds pulje ved lodtrækning, disse hold spiller om oprykningspladserne (3 i alt), såfremt klubben er oprykningsberettiget.  
Alle 2’erne trækkes ligeledes ind i en 5 holds pulje ved lodtrækning og de spiller om placeringerne 8-12, det er meget vigtigt at vi har disse placeringer på plads, så vi ved hvem der står for tur til en evt. oprykning (holdet skal være oprykningsberettiget), hvis nogle hold trækker sig i DK serien ved sæsonstart 2014. Der spilles 3 kampe om lørdagen og 2 kampe om søndagen

De hold som rykker op, skal stille med det antal spillere som er krævet i DK serien. Hvis holdet ikke ønsker at rykke op skal der gives skriftlig besked til TU senest den 1. marts året efter