Eliteudvalget har udtaget William Hjorth, Mikkel Jensen og Daniel Haugbølle til at deltage i juniorturnering i Annecy, Frankrig.
Det er en stærkt besat og spændende turnering som Danmark deltager i for fjerde gang, så vi ved at der er rigtig mange gode hold, fra bl.a. Frankrig, Belgien, Sverige, Polen, Schweiz, Tjekkiet,
England og Østrig.
I 2016 deltog 129 hold fordelt på 3 ungdomskategorier, heraf 45 juniorhold.
Turneringen spilles over 2 dage, lørdag d. 18. og søndag d. 19. februar, og vi håber på at vores juniorhold får en god oplevelse med mange gode kampe.