DM rækker
Organisation: DPF - CMS
Published by: Chalot Tannie Thomsen
Date: 8/22/2015 9:30:25 AM
Category: Turneringsudvalg, Forside - Udvalg
     

Bestyrelsen i DPF har på seneste møde besluttet at rækken ÅBEN i single, triple og double til vore Danmarksmesterskaber fremover erstattes af rækken MÆND. Dette er kun gældende til Danmarksmesterskaberne.

Årsagen til beslutningen er dels, at vi skaber samme betingelser ved DM, som ved internationale mesterskaber, dels bliver det muligt at vinde officielle DIFmesterskaber og medaljer i samme rækker, som der afholdes EM og VM i.

Det er vort håb, at denne beslutning også giver den mulighed, at kunne uddele DIFmedaljer i Triple kvinder fra 2016. DPF vil ansøge DIF om dette snarest.

Det lyder også på den "internationale rygtebørs", at der også skalafholdes VM i double mænd, kvinder og mix. Måske endda inden for et år eller to. Så vi kan lige så godt allerede nu tilpasse DPF til denne udvikling.

Bestyrelsen håber på, at der er forståelse og opbakning til denne beslutning.

På bestyrelsens vegne 

Chalot Tannie Thomsen og Lars Friis