NM NYT
Organisation: DPF - CMS
Published by: Dansk Petanque Forbund
Date: 1/28/2015 12:44:29 PM
Category: General
     

Ved de netop overståede Verdensmesterskaber i Single mødes de nordiske lande for at aftale rammerne for de fremtidige Nordiske Mesterskaber.

Ved mødet deltog Danmark, Sverige og Finland. Norge var desværre forhindret på grund af sygdom.
For Dansk petanque forbund deltog formanden Lars Friis og Eliteudvalgets formand Henrik Toft.

Ved mødet udarbejdede man et forslag, som skal godkendes i alle de fire lande.
Kort fortalt foreslås det, at kommende NM altid lægges sidst i maj.
Mesterskabet skal afholdes maximalt 35 kilometer fra de fire hovedstæders centrum.
NM afvikles for Herrer, Damer og Veteraner med et hold i hver række.
Spillesystemet skal være som vi kender det fra U23. Det vil sige, at hver landskamp består af to doubler, en triple og en single i hver række.

Næste gang bliver i 2016 i Helsinki og derefter 2017 i Oslo.
Herefter afholdes NM hvert andet år i ulige år på skift mellem de fire lande.

Det blev aftalt at Henrik Toft udarbejder forslaget til den nye NM struktur, der derefter skal endeligt godkendes i de fire lande.

Ved samme møde aftalte Sverige og Danmark at man vil arbejde på at etablere samarbejde om juniorer og U23 i årene fremover.
Rammerne for dette er endnu ikke afgjort.

Hilsen Formanden.