Veterankamp mod SSBF 2014 ude
Organisation: DPF - CMS
Published by: Dansk Petanque Forbund
Date: 6/23/2014 12:26:01 PM
Category: Breddeudvalget, Forside - Udvalg
     

23-06-2014

Lige ved og næsten.  34-29

 

 

Den 21. juni 2014 blev der spillet petanquekamp mod Sverige (SSBF) for veteraner i Trelleborg hvor vi var tæt på at hive vandrepokalen hjem til Danmark.

 

Alle de danske spillere, 3 hold á 4 spillere, som havde kvalificeret sig igennem en kvalifikation mødte op veloplagt og med den tro, at vi nu skulle vi vinde over vores venner fra Sverige.

 

Efter første runde var stillingen 14-7 til Sverige, hvor vi måske kom lidt langsomt i gang, men vi skulle lige se modstanderen lidt an og spille os ind på banerne. I runde 2 blev det 11-10 og stillingen var nu efter de 2 første runder 25-17, og vi lage nu optimalt pres på vores modstandere.

 

Nu blev det rigtig spændende. I 3. runde vinder vi to tripler og taber en, og får 6 point. Nu er stillingen 28-23 og der mangler 6 doubler, hvor hver kamp giver 2 point. Her deler vi i porten og med 3 sejre til hvert land til slutresultatet 34-29.

Flere kampe i løbet af dagen kunne lige så godt være faldet ud til vores fordel. Nederlagene var meget tætte, men det er slutresultatet som tæller og derfor fik vi ikke pokalen med hjem.

 

Resultatet er godkendt og spillernes indstilling til denne opgave blev løst godt. Vi har hjemmekamp den 23. august 2014, hvor vi så igen vil arbejde på at få pokalen hjem på dansk grund.

 

Jeg vil som delegationschef gerne sige tak til alle spillerene, som valgte at kæmpe og vise at vi stod sammen som et stort hold for at løse denne opgave.

 

Jeg glæder mig allerede til vores næste møde med Sverige. Spillested vil blive oplyst senere så man som interesseret petanquespiller har mulighed for at lægge vejen forbi og støtte vores hold til en sejr. Selv om det er veteraner bliver der spillet petanque på et højt plan.

 

 

Mange sportslige hilsner

Glenn Bernstein

BU formand i DPF.

 

Vi tænker bredt.