Udviklingskonsulent søges
Organisation: DPF - CMS
Published by: Dansk Petanque Forbund
Date: 6/3/2014 8:41:31 AM
Category: General
     

Dansk Petanque Forbund søger i samarbejde med Danmarks Idræts Forbund en udviklingskonsulent til at udvikle petanquesporten i Danmark.


Vi søger en proaktiv, udadvendt, vedholdende, dynamisk og selvstændig medarbejder, der tænker i muligheder frem for begrænsninger, og som har lyst til at arbejde med mennesker. For at kunne varetage jobbet kræves det, at du er udadvendt, har lyst til at skabe kontakter og er god til at kommunikere.

Dit arbejdssted vil som udgangspunkt være forbundets kontor, som er placeret i Idrættens Hus, Brøndby.

Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:

  • Du har dokumenteret erfaring med at arbejde strategisk med idrætslig og organisatorisk udvikling.
  • Du har erfaring med projekt- og organisationsudvikling, projektledelse og formidling.
  • Erfaring med at fastholde og rekruttere medlemmer
  • God til at motivere mennesker og få dem til at se muligheder
  • Idéudvikle i samarbejde med klubberne
  • Erfaring med konceptudvikling
  • Skal kunne arbejde målrettet, struktureret og disciplineret
  • Kan præsentere oplæg for lidt større forsamlinger
  • Skal kunne arbejde selvstændigt, men også indgå i tæt samarbejde med forbundets bestyrelse, udvalg, andre frivillige, vores sekretariat og DIF
  • Kendskab og erfaring med at udvikle og implementere uddannelsestilbud
  • Du er en stærk kommunikator både skriftligt og mundtligt og kunne kommunikere med alle.

Det er et krav at du har egen bil og ønsker at benytte denne i dit arbejde, da der vil være noget kørsel forbundet med jobbet. Der må påregnes både weekend- og aftenarbejde i et vist omfang.

  • Vi tilbyder dig:
  • Et udfordrende job med en afvekslende hverdag
  • Samarbejde og sparring med bestyrelse, udvalg og frivillige i DPF samt konsulenter i DIF
  • Mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling bl.a. i samarbejde med DIF
  • Mulighed for at prøve kræfter med opgaver af forskellig karakter og med stor indflydelse på indholdet og metoderne i jobbet.

Løn efter kvalifikationer og stillingen lyder på 37 timer pr. uge.
Der er tale om en fast ansættelse, med tiltrædelse 1. september 2014 eller efter aftale.

Yderligere spørgsmål: Kontakt venligst næstformand Lars Lloyd tlf. 25 36 58 04.
Ansøgningsfrist: Søndag d. 22. juni 2014 via mail til Dansk Petanque Forbunds sekretariat dpf@petanque.dk

Lidt om os: Dansk Petanque Forbund er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund med ca. 3500 medlemmer, fordelt på 75 klubber i hele landet. Forbundet arbejder for at udbrede kendskabet til petanque sporten. Forbundet ledes af en valgt bestyrelse.